Amygdala er et lille område i hjernens tindinglap, på størrelse med en mandel, som blandt andet er ansvarlig for at kontrollere hjernen, vores frygt og forsvars reaktioner.
Amygdala blev udviklet i menneskets hjerne meget tidligt i historien og italesættes også som ”krybdyrs hjernen”. Amygdala spillede en vigtig rolle for vores forfædre, idet den sikrede at de var klar til enten kamp eller flugt, når de mødte en uventet fare på deres vej.
Det der sker i hjernen, når vi møder noget faretruende eller noget uventet er at hjernen udskiller stress hormonerne adrenalin og kortison, som øger sanserne og udløser en kortvarig positivt stress respons, som gør os i stand til at løbe hurtigere eller reagere hurtigere.
For et moderne almindeligt menneske, er dette en destruktiv og kontraproduktiv respons. Grunden til dette er at når vi befinder os i en meget stresset situation, og vores amygdala og nederste hjernedele er i kontrol, bliver vores frontallappen afbrudt –og det er i vores frontallap, at kreativitet, fantasi og fremtid lever.
Mennesker med dybe frontallap skader vil umiddelbart virke normale, men spørg man dem hvad de skal i morgen, vil de ikke kunne svare, ikke fordi de ikke forstår begrebet ”i morgen”, men fordi de ikke har kapacitet til at tænke på fremtiden og forestille sig, hvad der vi ske.
Det er evnen til at tænke fremadrettet, som gør en videnskabsmand værdifuld, fordi han/hun kan forestille sig, hvordan et puslespil skal samles for at gå op i en større enhed.
Forskere har konkluderet, at når vi befinder os i en stresset situation, er vores evne til at bruge frontallappen formindsket og derved forringes vores kreativitetsevne, lykke og produktivitet.
Den nemme ”løsning” på dette er, at vi stopper med at være stressede, det er dog lettere sagt end gjort.
Vi er nødt til at forstå, at stress grundlæggende er noget som stammer to steder fra.
Først og fremmest er der den eksterne stress, som opstår når vi påvirkes af vores omgivelser, eksempelvis vores kunder eller ledere (når de pludselig smider håndgranater i skødet på os).
Derudover er der den interne stress, som opstår når vi frygter at vi ikke får løst en opgave til tiden og begynder at opstille skrækscenarier for hvilke konsekvenser det vil have.
Din interne stress stammer fra to kilder, enten kan du være udsat fra vedvarende ekstern stress, som træner din hjerne til at være bekymret for fremtiden eller din egen fantasi.
Forskning viser, at jo mere fantasifuld du er, jo mere stresset bliver du af at tænke på fremtiden. Det betyder altså, at jo mere kreativ en person er, jo større behov har du for ro og trygge strukturer.
Den interne stress kan reduceres ved hjælp af mindfulness / meditation / Tai Chi / Yoga eller lignende øvelser, mens den eksterne stress kan reduceres af bedre rutiner og struktur.
For at en person kan opleve ro og føle sig afstresset i arbejdslivet, har vedkommende brug for at have noget ”alene tid” i løbet af arbejdsugen. Det gør at individet arbejder mere effektivt og uden afbrydelser. Personen har samtidig brug for at vide, hvad han/hun kan forvente af både den kort- og langsigtede fremtid, for at finde en indre ro.
Den bedste metode, jeg har fundet til at håndtere dette, er at synkronisere hele mit hold hver mandag morgen. Her bliver vi enige om hvad der skal gøres og derefter lader jeg dem arbejde i fred resten af ugen.
Måske har du en anderledes måde at gøre det på?
