TimeBlock metoden er bygget op omkring de intentioner, som virksomheder anvender som kodeks for, hvordan de kan arbejde smartere.
Vi planlægger frem i tiden
Hver mandag fastlægger vi vores arbejdsuge i fællesskab. Vi informerer kunder om vores planer, så de har mulighed for at kommentere og ændre på dem. Når vi har opgaver, der tager mere end en dag at løse, opdeler vi opgaverne i bidder, som maksimalt tager en dag at løse.
Vi er transparente
Både overfor hinanden, vores kunder og omgivelserne. Vi informerer om hvor vi er, hvor vi er på vej hen og hvilke bakker og dale vi støder på undervejs. Vi fortæller ærligt, når der er noget vi ikke kan finde ud af og beder om hjælp, når vi har brug for det.
Vi holder os til vores plan
Når vores ugeplan er udsendt, ændrer vi ikke i den, uden en vigtig grund. Opgaver, som opstår pludseligt, venter vi med at løse til ugen efter, medmindre det betyder, at en kunde taber penge. Når vores planer ændrer sig, informerer vi hinanden og kunderne i god tid. Vi ændrer aldrig deadlines i sidste øjeblik.
Vi lærer af vores fejltagelser og fiaskoer
Når vi har estimeret forkert, taler vi åbent om hvad årsagen hos os var. Det kan være manglende evner, eller andre udfordringer. Vi hjælper hinanden, så ingen bliver tvunget til at påtage sig opgaver de ikke kan klare. Inden vi påtager os en opgave, ser vi tilbage på vores tidligere fejltagelser og vurderer om det er realistisk, at vi kan håndtere opgaven
